Dameklubben

Dameklubben

 
Opstartsarrangement den 17. marts klokken 13.30
Link til info omkring arrangementet

Dameklubben starter snart igen. Den 2. april går det løs.

Mød op under terrassen senest 15.45. Vi spiller 9 huller og varmer os derefter med dejlig suppe i klubhuset.

Tilmelding før påske til Jytte, senest onsdag den 26. marts på SMS 61 67 07 04.

Kom gerne og spis med selvom du ikke spiller golf den dag.

Vi håber, at banen ikke er for våd til start den 2. april..

​Mange hilsner
På bestyrelsens vegne
Ulla

Generel info omkring golf om tirsdagen i dameklubben!

Hvornår: Hver tirsdag fra kl. 16.00 (april-september) – mødetid senest kl. 15.45. Det kan dog også lade sig gøre at gå ud senere.

For nærmere info omkring dette kontakt venligst en fra bestyrelsen.

Hvor: Mødested er under terrassen eller ved det lille hus ved P-pladsen

Hvorfor: Hyggelige golfrunder med andre damer i klubben – du er sikker på minimum 1 golfrunde om ugen og du får skabt et netværk af andre damespillere i klubben.

Pris: kr. 250,- for en hel sæson (forudsat der er betalt kontingent til hoved-klubben).

Socialt: Ved afslutning hver måned i sæsonen spiller vi en sjov og anderledes match og hygger efterfølgende i klubhuset med god mad. Ude-tur til en anden bane i nærheden.

Spil med forskellige andre medlemmer hver uge.

Velkommen i dameklubben

Sæsonstart 2. april og afslutning 5. oktober.

Vi spiller tirsdage kl. 16,00. Mød op i god tid, mød de andre golfdamer, få en snak og scorekortene fordeles. Mulighed for at gå ud senest kl. 16.30 – i så fald sender du en besked på SMS til Marianne 21 46 77 67..

​Dameklubbens medlemmer er velkomne til at invitere en gæst med en gang imellem.

Generalforsamlingen er kun for medlemmer.

Sæsonafslutning er lørdag d. 5. oktober 2024, hvor vi har afslutningsmatch og efterfølgende generalforsamling. På generalforsamlingen uddeles præmier for årets gennemgående turneringer.

Nye spillere

For at nye spillere i dameklubben bedst muligt bliver en del af klubben og bliver hjulpet tilrette, tilbyder vi en mentorordning, hvor den nye spiller den første tid er på flight med et medlem fra bestyrelsen.

Vi sætter sammenholdet i dameklubben og integration af nye spillere højt.

Fællesspisning

Typisk den sidste tirsdag i hver måned er der efter matchen fællesspisning. Bestyrelsen bestemmer menuen.

Tilmelding skal ske ved at sende en sms til Jytte på 61670704 senest fredagen inden.

Betaling på dagen for fællesspisning.

Mobilpay nummer 1743MN

Rækker og matcher

Der spilles som hovedregel 18 huller, men der er mulighed for spil over 9 huller.

Det er muligt at gå ud senest kl. 16.30 – i så fald sendes en besked på SMS til Marianne 21467767

Spil om formiddagen er muligt. De tirsdage med fællesspisning mødes alle til spil om eftermiddagen.

Vi spiller i to rækker som opdeles på dagen.

Ved 8 spillere danner vi kun en række.

Oftest spiller vi 3 bolde, og holdene sammensættes fortrinsvis ved lodtrækning.

Uanset matchform skal hver enkelt spiller selv regne point ud efter stableford systemet. Der vil efter dagens match være en lille præmie til den bedste spiller i hver række. Det forventes, at vinderen er tilstede ved præmie-overrækkelsen.

Puttekasse

Udover kontingentet har vi en puttekasse. Pengene der spilles ind her, går til mad i forbindelse med afslutningsmatch og generalforsamling.

2 puts på hver green er gratis – bruger du mere end 2 puts koster det kr. 1,- pr. hul. Streges hullet, koster hullet også kr. 1,-. Hver spiller kan dog max komme af med kr. 10,- pr. spilleaften.

Markøren markerer hvor mange put og stregede huller medspilleren har.

Puttepenge betales ved fællesspisning.

​​Kontingent​​​​

​Kontingentet er 250 kr. for hele sæsonen og betales i april ved overførsel til reg. 9797, kontonr. 0001193996. Der forudsættes at man har betalt kontingent i hovedklubben. Ved betaling angiv venligst medlemsnr. og navn (eks. “800-Anja kontingent”)

​Gennemgående turneringer

Eclectic

Over hele sæsonen laves en Eclectic, hvor det gælder for hver enkelt at opnå den laveste bruttoscore på hvert hul. Efter hver match beslutter man, om man vil indberette sin eclectic score. Dette gøres ved på scorekortet at sætte en ring omkring det/de huller, man ønsker at indberette. Det er muligt i løbet af sæsonen at ændre en score på huller, der allerede er noteret (sæt en tydelig ring om hul nr. og slagscore og et X ud for hul-nr.). Der er mulighed for at benytte 3 wildcards i løbet af sæsonen.

Det er frivilligt at være med i Eclectic.

Vi bestræber os på at opdatere Eclectic ca. hver anden uge i klubhuset.

Birdies

Spillere der opnår birdies, markerer dette på scorekortet (PIP), og dameklubben giver ved generalforsamlingen præmier for birdies opnået i løbet af sæsonen.

Årets stabfolerdspiller

Vi finder årets stablefordspiller. Ved årets slutning lægger vi hver enkelt spillers stablefordpoint sammen og deler med det antal gange, den enkelte spiller har spillet.

​Bedste gennemsnit er årets stablefordspiller.​For at deltage i konkurrencen om årets stablefordspiller, skal man gennem sæsonen have spillet mindst 10 runder stableford i Dameklubben. Der er mulighed for at spille 16 runder med stableford-point i sæsonen.

Årets stablefordspiller i 2023 er Jette Brock

Turneringsplan​ og tilmelding til matcher i Golfbox

– Dameprogram 2024

​Resultater​

​Bestyrelsen

​Jytte Jacobsen
jyttemjacobsen@gmail.com​

Marianne Hansen
marianne@stofanet.dk

Lene Koch
lenekoch@email.dk

Joan Henriksen – Kasserer
jwh@linak.com

Ulla Tønder – Formand
ullamyrhaven@hotmail.com​

Referater​

Generalforsamling 30. september 2023:

Referat
Beretning

.
.