Velkommen

​LINAK Course er en 18 hullers bybane ved bygrænsen til Nordborg,

Velkommen til Nordborg Golfklub

​LINAK Course er en 18 hullers bybane ved bygrænsen til Nordborg, med mulighed for 4 spillelængder (fra 2020). Der er en niveauforskel på 20 meter, og fra de højeste punkter har man en fantastisk udsigt til Lillebælt og Fyn.

Banen er totalrenoveret i 2018-19: Drænet overalt, 39 nyanlagte/flyttede bunkers. 24 bunkers slettet. 23 nye tee-steder, 2 ha nye skovområder, 150 nye solitære træer, flot bro over nyt vandløb.

Nordborg Golfklub er en mindre medlemsklub med ca. 400 medlemmer, så derfor er der altid god plads til gæstespillere.

Reservation af starttid forgår via Golfbox.

Greenfee-gæster har adgang til alle klubhus- og træningsfaciliteter, inklusive gratis bolde på drivingrange.

​Grupper

Nordborg Golfklub tager gerne imod mindre og større grupper. Vi tilbyder golfophold og arrangerer fordelagtige gæstearrangementer med turnering og efterfølgende bespisning. Vi vil altid gøre vores bedste for, at i får en super oplevelse. Se brochuren her…​ og kontakt evt. vores sekretær (se nedenfor).

Åbningstider

​Sommer

Banen er generelt åben for gæster, når der ikke afholdes klubturneringer, company Days, eller er andre blokeringer i GolfBox.

Klubhus og greenfee-rum er åbent fra kl. ca. 7:00 til nogle timer efter solnedgang.

Toiletter er altid åbne.

Omklædningsrum er altid åbne.

Vinter (1. november – sidst i marts)

Banen er generelt åben (Hold dog øje med vinterreglerne).

Klubhus og greenfee-rum er åbent fra kl. ca. 8:00 til nogle timer efter solnedgang.

Omklædningsrum er aflåste.

​Om aftenen er der automatisk dørlåsning og alarmtilkobling. De eksakte tider oplyses på adgangsdørene.

Check “Nyt fra Nordborg Golfklub” angående banens aktuelle tilstand.

 

Kontaktinformation

Nordborg Golfklub
Johan Bondes Vej 9
6430 Nordborg

SE-nr.: 19981495
Bank: Sydbank, Nordborg Reg.nr. 8011

​Telefonåbningstid mandag til fredag: 09.00 – 13.00
Tlf. +45 30515609
sekretaer@nordborg-golfklub.dk

​​Aktiv ferie

Er du så heldig, at holde ferie på vores ø, har vi alletiders tilbud: Spil alt det golf du vil i 7 dage på vores 18 hullers bane for kun 900 kr per person. Du kan også købe et ugekort til vores par-3 bane. Her koster det for 500 kr. for hele familien. Se brochuren her…​

.
.