Onsdagsklubben – fordi golf skal være sjovt
Vi starter sæsonen i Onsdagsklubben onsdag den 29. april 2026 – kom og vær med.
Onsdagsklubben er primært for dig som er ny golfspiller eller har et handicap over 36.
Står du og mangler nogle at spille med, så er dette stedet, hvor du kan mødes med andre som enten lige er startet med at spille golf eller som bare synes, at Onsdagsklubben er det hyggeligste sted at spille golf.
Vi mødes om onsdagen senest kl. 16.30 og danner flights. Vi spiller typisk 9 huller.
Der er tilmelding senest dagen før inden kl. 18 via Golfbox, så vores onsdagsvenner ved, hvor mange der kommer til spillet næste dag.
Der vil være en hjælper klar, som kan hjælpe med at printe scorekort, hvis der er brug for det. Hjælperen vil også kunne svare på evt. spørgsmål, der nu måtte være før, under eller efter golfrunden. Endelig vil hjælperen sørge for at lave flights for de fremmødte og vil også spille de 9 huller med den ene flight.
Med andre ord, vil du:
- ud at spille med andre på et niveau, hvor det ikke hele tiden er ”din tur igen”
- grine med hinanden og fokuserer på de gode slag
- spille 9-hullers runder med højt humør og glæde
- have frivilligt aflevering af scorekort – du kan nøjes med at konkurrere mod dig selv.
– så skal du da være med i Onsdagsklubben.
Meld dig ligeledes ind på vores Messengergruppe med golf-venner, så bliver det let at finde nogen at spille golf med.
Navnet er Nordborg Golfklub Onsdagsklub
Vi glæder os til at se jer.
Flex-medlemmer er naturligvis også velkomne mod betaling af greenfee.
Onsdagsklubbens udvalg
Udvalgs formand:
Udvalgs medlemmer:
Jan Heiss
Spilledatoer
29/4 sæsonen starter
Velkomst fra kl. 16.30 på driving range
Se program for 2026: Program for onsdagsklubben
Opslagstavlen
Tilmelding til Onsdagsklubben
Husk at tilmelde dig onsdagsklubben senest tirsdag kl. 18 – det foregår via Golfbox app eller webside.
Her kan du se en lille vejledning i tilmeldingen – link
Resultater